August status for Bilplan.dk

Så er august måned gået og den har faktisk været ganske produktiv mht. Bilplan.dk.

Hvad er der sket i august?

Jeg har samlet set fået skrevet 20 artikler, hvilket var langt over målet. Derudover er de blevet ganske detaljerede. De oprindelige emner, som jeg godt ville have beskrevet er således faktisk i mål og derfor kan jeg nu bruge september måned til at fokusere på de forskellige beregnere. Det ser jeg frem til.

I sidste status skrev jeg, at jeg ikke ville sætte annoncer på før efter et par måneder, men der er nu alligevel kommet en håndfuld på, hvilket skyldes to omstændigheder. For det første, så fandt jeg gode annoncører, som passer perfekt ind på siden og som faktisk også giver mening for de besøgende. Det gælder f.eks. bilforsikringstilbud, autohjælp og en parkeringsapp. For det andet, så kom jeg jo også i podcastet ved at være i top 5, og her blev der af nogle dommere lagt lidt vægt på, at de havde svært ved at se hvordan sitet skulle kunne være med i konkurrencen mht. hurtigt at kunne tjene penge ind.

Det var rigtigt positivt at få sitet kværnet igennem af dommerpanelet i podcastet. Der var nogle gode konkrete råd og et par klap på skulderen, som hjælper på motivationen. Og så var det bare ret fedt, at det lige pludselig var mit arbejde, som andre folk havde brugt tid på, at analysere og give input til. Tak for det 🙂

Hvad skal der ske i september?

September måned står på at bygge forskellige beregnere. Derudover vil jeg arbejde lidt på, at knytte siderne sammen via interne links og også finde nogle gode links at linke ud med.

Linkbuilding er slet ikke startet og kommer nok først i gang i oktober, når jeg også har nogle gode beregnere at referere til. Nyhedsbrev og sociale profiler er jeg heller ikke kommet i gang med og har lidt svært ved at se hvordan det lige skal vinkles.

De hårde tal

Afholdte udgifter:
375 kr.

Indtjening:
Ingen endnu.

Månedens trafik:
380 sessioner, heraf 90% sandsynligvis, som følge af AffiliateDM.

Løste opgaver:
Ca. 20 artikler.

September måned opgaver:
Beregnere
Interne links og udadvendte links

 

 

About Jacob Henriksen

Har lavet forskellige hjemmesider i fritiden i en årrække og vil nu prøve at sætte gang i et nyt projekt med domænet bilplan.dk. Sitet skal indeholde en række artikler og beregnere om alt vedrørende biløkonomi.
No comments yet.

Skriv et svar