Om konkurrencen

Affiliate- & Adsense DM 2012 er en semi-åben konkurrence mellem danske internet marketers, der tjener penge med enten affiliate marketing eller Google Adsense.

Konkurrencen er en videreudvikling af et koncept fra december, hvor 4 unge danskere startede en konkurrence, der endte med at tælle knap 40 deltagere. En af deltagerne vandt efter 4 måneder konkurrencen, der dengang gik ud på først at tjene 5.000kr på ét website. Dengang skulle alt fra tekster til linkbuilding laves af en selv.

Reglerne for den Affiliate- & Adsense DM 2012 er ændrede en smule. De kan ses herunder:

  • Websitet skal være nyt.
  • Pengene skal tjenes fra eget site med affiliate marketing eller Google Adsense.
  • Det er tilladt at købe tekst, linkbuilding, grafik og hvad man ellers har lyst til.
  • Det er ikke tilladt at købe trafik.
  • Indtægter og udgifter for ens site skal indgives ved begyndelsen af hver måned.
  • Vinderen er den, der først opnår et overskud på 50.000kr.
Formålet med konkurrencen er at have det sjovt, at få lidt motivation til et nyt site, at tjene lidt ekstra penge og at vise, hvad man kan indenfor online marketing.
Konkurrencen er stiftet af Halfdan Timm. Du kan fange mig på halfdan@halfdantimm.dk, hvis du har spørgsmål, ønsker at være med eller lignende.