Har du en hjemmeside eller webshop, hvor salget ikke helt lever op til dine forventninger? Er dine ambitioner større end den nuværende volumen, og er du overbevist om, at mere trafik pr. automatik vil skabe en større omsætning i din forretning? Affiliate-marketing er stadig i 2017 et eminent værktøj til at genere relevant, værdifuld og ikke mindst målrettet trafik til din webshop, der skaber overskud på bundlinjen.
Vælger du de rette samarbejdspartnere, og er du kreativ i relation til udfærdigelsen af godt indhold, er potentialet ubegrænset. I denne artikel får du serveret en håndfuld gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af din affiliate-kampagne.
Hav styr på dine landing pages – det betaler sig
Affiliate-marketing er teamwork, og resultatet af din kampagne afhænger i lige så høj grad af dig selv som din samarbejdspartner. Jovist, vedkommendes side skal have en vis mængde besøgende, engagerede brugere og en relevant demografi, men din webshop og/eller landing pages skal også være gearet til at modtage den trafik, du kan se frem til at modtage. Dette inkluder blandt andet, at du har tilpasset indhold, tydelige USP’ere og CTA’ere samt en passende serverløsning – det ville trods alt være katastrofalt, hvis din side bukker under for trafikmængderne. Du kan se et bredt udvalg af serverløsninger til alle behov hos DanDomain.
Vær kritisk i dit valg af partnere
En ting er pæne trafiktal – noget helt andet er brand, omdømme og følgernes sammensætning. Når du vælger de personer/sider, der skal være fundamentet for din affiliate-kampagne, er det uhyre vigtigt, at du ikke vælger de eller de første og bedste. Der er kun én ting, der er værre end ingen trafik, og det er irrelevant trafik, som fører få eller ingen konverteringer med sig. Gør dig selv en tjeneste, og følg de bloggere, vloggere eller influencers, du overvejer at samarbejde med – gerne i længere tid for et retvisende billede. På denne måde får du et indtryk af, hvilke personer du ”overlader” markedsføringen af din shop og dine produkter til.
Brug flere kanaler og benchmark
Det er aldrig nogen gode idé at have alle sine æg i den samme kurv. Du bør derfor altid forsøge at sprede din risiko over flere forskellige influencers. Skulle en kanal vise sig at være en dårlig investering, er det trods alt kun én ud af flere. Ved løbende at benchmarke de enkelte kanalers performance i relation til hinanden har du altid overblik over, hvor du får mest for dine penge. Dette gør dig i stand til helt at stoppe samarbejder eller øge budgettet hos en partner, der skaber stor værdi.
Overvej betalingsformen nøje
For nogle er selve trafikken nok, mens andre udelukkende ønsker at betale for konverteringer og penge i kassen. Dette er en af de vigtigste overvejelser, du skal gøre dig ifm. din kampagne. Er du ny på webshopscenen, kan det være mere nærliggende at vælge betaling baseret på antallet af konverteringer, men du bør være opmærksom på, at dette typisk er dyrere, end hvis du i stedet betaler for den modtagne trafik.
No comments yet.