Er Google den eneste søgemaskine?

At Google og at søge har i mange år været synonymer for mange privatpersoner. Indenfor det danske erhverv er der imidlertid også kommet en tendens til at Google er blevet et synonym for søgemaskiner generelt. Dette giver en ensidig markedsføring, som ofte udelukkende fokuserer på Google. Der er imidlertid god grund til at huske, at Google ikke er den eneste søgemaskine på markedet.

Google dominerer

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Google dominerer Danmark, når det kommer til søgemaskiner. Google dominerer generelt meget af verden, men også andre søgemaskiner er seriøse spillere på markedet i mange lande.

I Danmark har Google dog vundet konkurrencen for længst, og dermed er der mange virksomheder, som eksklusivt fokuserer på Google, når det handler om markedsføring. En god markedsføringsstrategi involverer en seriøs fokus på Google og de muligheder som søgemaskinen tilbyder, men det betyder ikke, at man skal negligere de sekundære søgemaskiner.

I sidste ende lægger de forskellige søgemaskiner nemlig i høj grad vægt på de samme ting, og derfor er der ikke nødvendigvis tale om dobbelt arbejde, hvis du også vil fokusere på eksempelvis Bing.

Nemme trafikkilder

De sekundære søgemaskiner er ikke videre populære i Danmark, og det betyder også, at konkurrencen om at nå til top ikke er lige så hård, som den er på Google. Dermed er der gode muligheder for, at mindre virksomheder i opstartsfasen kan få gode placeringer på disse søgemaskiner. Med andre ord er det muligt at få placeringer, som ikke ville have været mulige på Google.

Det er de færreste virksomheder, der vil opleve at de sekundære søgemaskiner bliver en primær trafikkilde, men der er chance for at supplere sine besøg med ekstra besøgende til en lav pris. Når pengene til markedsføring er små, kan dette være en god måde at strække dem længere.

Bruge energi på små fisk?

Set ude fra, så er Google ikke den eneste søgemaskine på markedet, dog med en overvældende markedsandel på over 91%, må man erkende, at de resterende 9% er folk der ikke ved, hvordan de ændre deres søge indstilling fra Bing til Google. Det anbefales i stedet, at man fokusere, på at optimere sin sides indhold, da dette vil øge ens rangering på Googles søgemaskine.

About Halfdan

I dag, SEO-konsulent og affiliate marketer. Tidligere stifter og direktør i JUF.dk ApS, der blev solgt i sommeren '15. Studerer til cand.jur. på Aarhus Universitet. Stifter af AffiliateDM.dk.
No comments yet.

Skriv et svar