Facebook er en af de populære online platforme som bruges til at reklamere for sin virksomhed og dets produkter. Dog er det ikke alle der får samme succes, og den primære årsag til dette er, at de fleste ikke har en planlagt strategi, når de begynder at bruge det nye medie.
Gøres det dog korrekt, med en forberedt plan, kan Facebook vise sig at være en gunstig investering. Er du interesseret i at benytte Facebook-annoncer som et medie til at reklamere for dine produkter, og er du ikke helt klar over hvordan du skal gribe det an? Så læs med her.
Udvælg din målgruppe
Som med alt andet marketing, er det vigtigt også at have en klar idé om hvilke forbrugere man vil nå ved at bruge Facebook-annoncer. Dette vil gøre det lettere at ramme potentielle kunder, men vil også være til gavn for udformningen af dine annoncer.
Et eksempel kunne være tekstilvirksomheden damask.dk. Virksomheden har en bred produktportefølje, men skal man tage udgangspunkt i en bestemt kategori kunne det være en bordløber. For at nå ud til så mange potentielle kunder som muligt, der højst sandsynligt vil købe deres bordløber, skal man kigge på målgruppen, der her højst sandsynligt ville bestå af kvinder med egen bolig og højst sandsynligt egen familie. Når du har fastsat målgruppen, kan du forme dine annoncer, så de er appellerende for kvinder, og har dermed større mulighed for at vække potentielle kunders interesse.
Læg vægt på æstetik
I forlængelse af udformningen af dine Facebook-annoncer, er det vigtigt også at huske det visuelle samtidig med det strategiske.
Størstedelen af Facebook-brugerne oplever nemlig, at de bliver forstyrret af annoncer. Derfor er det vigtigt at udarbejde annoncer, som tiltrækker netop din målgruppe. Her er et godt tip blandt andet at gøre brug af billedmateriale.
Når man skal finde appellerende billedmateriale, skal det ikke kun være flot, men skal også være noget, som kunden kan identificere sig med. Ved annoncering for eksempelvis virksomheden boligtilbolig.dk – der er en ejendomsmæglervirksomhed – kan man afhængig af målgruppen, udforme sin annonce og billede. Her skal man altså i bund og grund sælge ideen om at hyre en ejendomsmægler. Er målgruppen familier, kunne man derfor spille på udbuddet af huse og lejligheder med alsidige måder at benytte boligen på, nabovenlige områder og lignende, og supplere med billeder, der illustrerer ovennævnte.
Her er det altså vigtigt at huske, at udformningen af din annonce afhænger af målgruppen, og en rød tråd mellem de to er alfa og omega.
Få succes med storytelling
Som en del af at gøre dit produkt attraktivt for din målgruppe, er der udover billedmateriale et andet værktøj, som man med fordel kan gøre brug af, nemlig storytelling.
Med storytelling kan du nemlig påvirke din målgruppe i din ønskede retning, i dette tilfælde, at klikke på din annonce, som i bedste tilfælde ender med et køb.
Ved at benytte storytelling kan du spille på følelserne, og da online handel ofte består af hurtige køb, kan det være til en stor fordel for din Facebook-annonce.
Sælger du eksempelvis barstole, kan de gøres attraktive ved at benytte storytelling. Her kunne man eksempelvis lægge vægt på, at det er en god og alsidig investering både når den potentielle kunde afholder fester, men også hvis man vil have en hyggelig snak med kæresten imens man laver mad.
Ved at spille på følelserne, har du mulighed for at vække et behov for et produkt hos din målgruppe, som de måske ikke ellers havde troet de havde brug for.
Som illustreret, er der altså mange muligheder med Facebook-annoncering og også god mulighed for at få succes, hvis blot man gør det på den rigtige måde. Det vigtigste er at udarbejde en klar strategi og formål med din annonce, inden du benytter mediet. Endnu vigtigere er det at forstå hvordan Facebook-annoncering fungerer. Når først du har styr på begge områder, er der stor sandsynlighed for, at du bliver succesfuld på Facebook, og så er det bare med at komme i gang med at udnytte muligheden.
No comments yet.