3 faldgruber når du starter egen virksomhed

Hvis du har en iværksætter gemt i maven og ønsker at starte egen virksomhed, skal du være bevidst om de mange faldgruber, der kan være i forbindelse med dette. Dermed ikke sagt at du ikke skal tage springet, men din opstart kan blive meget lettere, hvis du har styr på sagerne og de mange juridiske spørgsmål, der er i forbindelse med opstart af en virksomhed. Der er mange ting, du skal sætte dig ind i; virksomhedsformer, holdingselskab, erhvervslokaler og meget andet. Vi fortæller dig, hvilke faldgruber du skal undgå.

 

Virksomhedsformer

Når du starter egen virksomhed, skal du vælge hvilken virksomhedstype, der er den bedste for dig og din virksomhed. Der er flere forskellige faktorer, der er relevante at sammenligne, når du skal beslutte dig for en virksomhedsform; startkapital, hæftelse, administrative krav, beskatning og årsrapport. Du kan altid ændre din virksomhedstype på et senere tidspunkt, men dette vil dog have visse omkostninger forbundet med sig og muligvis visse skattemæssige konsekvenser, hvorfor du med fordel kan sætte dig ind i, hvad der er bedst for din virksomhed fra start.

Du kan også overveje, om du skal stifte et holdingselskab, der er et selskab, der ejer andre virksomheder. Det er altså ikke en selvstændig virksomhedsform, men er ofte stiftet som et anpartsselskab eller aktieselskab. Et holdingselskab stifter du ofte selv, mens det ejer et eller flere driftsselskaber. Der er nogle betydelige skattemæssige fordele med ved dette, da du kan overføre dit udbytte skattefrit til holdingselskabet fra dit driftsselskab.

 

Erhvervslokaler

Hvis ikke du ønsker at drive virksomhed hjemmefra, eller ikke har mulighed for dette, skal du med al sandsynlighed på jagt efter de rette erhvervslokaler til din virksomhed. Dette kan være en udfordring, fordi der er mange komplicerede papirer, der skal læses igennem og forstås – her kan du med fordel kontakte en boligadvokat, der kan hjælpe dig, så du ikke køber katten i sækken. En boligadvokat varetager udelukkende dine interesser, så du er stillet bedst muligt, når du skal købe eller leje erhvervslokaler. Du kan blive meget klogere på, hvad en boligadvokat kan gøre for dig og din virksomhed på denne side.

 

Virksomhedsnavn

Måske du længe har gået med et navn i tankerne til din virksomhed, men det er ikke altid nok at have det perfekte navn. Du skal sørge for at navnet ikke krænker andres rettigheder, der er ophavsretsligt beskyttet af en anden virksomhed. Du skal også have med i dine overvejelser om der findes et ledigt domænenavn på nettet, så du kan oprette en hjemmeside til din virksomhed. Hvis domænenavnet er ledigt, er det en god idé at oprette en hjemmeside med det samme, så der ikke er andre, der kan oprette domænenavnet, når du først har startet din virksomhed.

About Halfdan

I dag, SEO-konsulent og affiliate marketer. Tidligere stifter og direktør i JUF.dk ApS, der blev solgt i sommeren '15. Studerer til cand.jur. på Aarhus Universitet. Stifter af AffiliateDM.dk.
No comments yet.

Skriv et svar