Casper Schneidereit er kendt som den store sokkepusher, men tidligere har han også rodet rigtigt meget med affiliate marketing. Han blev selv tilbudt at deltage, men takkede nej – og sender i stedet alle deltagerne en specialfremstillet sok med Affiliate DM 2012 broderet på siden!
ShopWithSocks.com er en meget spændende butik. Ikke alene er det i sig selv et studie i guerilla markedsføring og det at søgemaskineoptimering en nicheshop efter alle kunstens regler, men Casper Schneidereit producerer også unikke sokker til (fortrinsvis virksomheder) alt og alle. Det gør han nu også i anledning af Affiliate DM 2012, hvor 50 par produceres efter følgende skabelon:
Sokkerne er som nævnt produceret i 50 par. De 50 deltagere, der ligger først efter den første måned, får tilsendt en sok eller to af Casper. Dette, kombineret med sponsoratet fra Partner-Ads, gør, at der både er ekstra perks at hente ved at ligge i toppen efter kort og lang tid.
Jeg er stadigt ked af, at Casper ikke selv har tid til at deltage i konkurrencen. Men til gengæld er jeg rigtigt glad for sponsoratet, og jeg ser meget frem til at modtage mine sokker – både dem med Affiliate DM 2012, og dem, jeg ydermere har bestilt til mig selv efter at have læst denne tråd fra Casper på Amino.
Tak for det, Casper – det er sindsygt fedt, du har lyst til at støtte konkurrencen, og at du tilmed kan kombinere det med lidt ekstra guerilla markedsføring. Jeg er rigtigt glad for, jeg alligevel kunne involvere dig en smule i konkurrencen! 😉
Tak for sponsoratet – Jeg lover at tage nogle billeder, når sokkerne ankommer om en lille måneds tid!
No comments yet.